{"product_id":"barbaresco-montubert-icardi-piemonte-italien-2022","title":"Barbaresco Montubert, Icardi, Piemonte, Italien 2022","description":"\u003cp\u003e\u003cspan style=\"font-weight: 400;\"\u003eEn kompleks næse møder dig i Icardis Montubert Barbaresco. Hver gang du stikker næsen i glasset, kommer der nye hilsener og nye noter. Du finder rosenblade, ribs, mælkechokolade, viol, cedertræ, tobak, anis og sommerregn på støvet lerjord, og samtidig en uimodståelig kælen og charmerende frugt samt tydeligt tilstedeværende afmålte tanniner.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan style=\"font-weight: 400;\"\u003eNebbiolo er notorisk kendt for sine tanniner, og til tider sine barske tanniner. Claudio Icardi formår at tæmme dem, så de - selv når vinen er ung - bliver afrundet og behagelige og blot ligger og understøtter vinen.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan style=\"font-weight: 400;\"\u003eSelvom denne Barbaresco kan tilgås i en ung alder, har den et stort lagringspotentiale på 20 år og mere. Med tiden vil vinen blive mere rolig og forfinet, og aromaerne vil blive mere komplekse og udviklede. Anis vil udvikle sig i retning af lakrids og spejdersnus, der vil komme stjerneanis og mint, og rose og mælkechokolade vil blive tydeligere.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan style=\"font-weight: 400;\"\u003eVinen ligger 24 måneder på nye, store 5.000 liters træfade (botte).\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan style=\"font-weight: 400;\"\u003eIcardi laver to Barbaresco’er, Montubert og Starderi. Montubert er mere elegant, rolig, dyb, forfinet og en smule genert. Starderi er mere opulent, viril, up front, lige til og mere potent; den kommer farende op ad glasset og springer på dig.\u003c\/span\u003e\u003cspan style=\"font-weight: 400;\"\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/span\u003e\u003cspan style=\"font-weight: 400;\"\u003eHvilken stil, man er mest til, er udelukkende et spørgsmål om smag. De to vine er lavet og behandlet ens, den eneste forskel rent teknisk er terroir, det sted vinen er dyrket, og der er under 1.000 meter mellem markerne.\u003c\/span\u003e\u003cspan style=\"font-weight: 400;\"\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/span\u003e\u003cspan style=\"font-weight: 400;\"\u003ePrøv at smage de to vine op mod hinanden, og gå på opdagelse i hvor stor indvirkning terroir har for smagen i vinen.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVinen er certificeret økologisk.\u003c\/p\u003e","brand":"Icardi","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":54990769160538,"sku":null,"price":478.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0564\/6444\/1411\/files\/IcardiBarbarescoMontubert2019_Small_c7c28c68-7780-446d-bd6a-b72bc8d4fd31.png?v=1697543513","url":"https:\/\/cappa.dk\/products\/barbaresco-montubert-icardi-piemonte-italien-2022","provider":"Cappa vin","version":"1.0","type":"link"}