Barolo Parej, Icardi, Piemonte, Italien 2015

Område
Piemonte
Druesort
Nebbiolo
Årgang
2015
Alkoholprocent
14%
595,00 kr
595,00 kr

Blød, glat, venlig og imødekommende frugt, selv i sine unge år. Samtidig har den et godt bid af runde tanniner, der gør vinen kompakt og rank. Den har en kerne af kompakt, sammenpresset nerve og frugt, den er slank, rank og bestemt, og frugten spiller en stor rolle. Claudio Icardi formår at tæmme de ellers lidt barske Nebbiolo tanniner, så vinen også kan drikkes, når den er ung.

Læs mere om vinen

Se mere om vinhuset

Barolo Parej, Icardi, Piemonte, Italien 2015

Icardis Parej Barolo er slank, frugten glatpoleret, og vinen er venlig men bestemt. Du får noter af viol, rosenblade, cedertræ og mælkechokolade. Vinen er venligt afstemt, rolig og har mange lag og dybder, og jo længere tid den er i glasset, jo flere lag åbner sig for dig. Som en rosenknop, der langsomt folder sig ud.

Som ung er frugten tæt og charmerende bestemt med en forståelse af sødmefuld frugt, men uden sukker - blot en kærlig, rolig og bestemt frugt.
Vinen kan allerede drikkes efter 4-5 år, hvor frugten vil være mere potent og kompakt. Samtidig har den et langt liv foran sig, 20 år plus, og her vil frugten aftage og blive mere støvet. De aldrende noter som anis, eukalyptus, kirsebær, lakrids, spejdersnus, stjerneanis, mælkechokolade vil fylde mere af billedet.

Marken ligger i en højde på 3-400 meter over havets overflade. Vinen ligger 36 måneder på nye 500 liters træfade (Tonneaux).

Icardi laver to Barolo’er, Parej og Serra. Parej er mere elegant, slank, rolig, forfinet, elegant med kompakt frugt - og en smule genert.
Serra er mere direkte, har flere muskler, mere kant, mere vildskab, mere potens, fylder mere og har mere bredde og noget rustikt over sig.
Hvilken stil, man mest er til, er udelukkende et spørgsmål om smag. De to vine er lavet og behandlet ens, den eneste forskel rent teknisk er terroir.

Prøv at smage de to vine op mod hinanden, og gå på opdagelse i hvor stor indvirkning terroir har for smagen i vinen.

Parej er lokalt Piemontesisk dialekt og betyder ’Sådan’ eller ’Sådan skal det gøres’.

Vinen er certificeret økologisk.

Se vine fra vinhuset

Icardi, Piemonte, Italien

Midt mellem Alba og Asti strækker de stejle og høje bakker sig så langt øjet rækker, ja nogle ville kalde dem bjerge, og her ligger vingården Icardi. Vinhuset er over 100 år gammelt og drives i dag af søskendeparret Mariagrazia og Claudio Icardi.