Brachetto Suri Vigin, Icardi, Piemonte, Italien 2021

Område
Piemonte
Druesort
Brachetto
Årgang
2021
Alkoholprocent
5,5%
149,00 kr
149,00 kr

Du får jordbær for fuld udblæsning i Icardis Brachetto Suri Vigin. Vinen smager som en stor skål friske jordbær, hindbær og rabarber, der er blevet presset til saft og tilsat bobler. Der er sommer, frugt, saft og glæde over vinen. Aromaerne springer op af glasset og kysser dig. Vinen er umiddelbar og giver sig selv fuldt ud til dig med det samme. Vinens små fine bobler gør kun oplevelsen endnu mere glædelig.

Læs mere om vinen

Se mere om vinhuset

Brachetto Suri Vigin, Icardi, Piemonte, Italien 2021

Brachetto er en fuld-aromatisk drue, og det er, hvad vinen er - fuld af aromaer, og der er fuldt tryk på de røde, søde sommerbær. Parfumerne er store, og de er ægte og præcise. En så fuld-aromatisk drue som Brachetto har nemt ved at tippe over, så parfumerne kommer til at fremstå kunstige og syntetiske, men det gør de ikke i hænderne på Icardi.

Alle skønhederne er så præcise, at man kan stille sit ur efter dem. Der er ingen kogte og overmodne bærnoter - kun præcision, saft og bobler.

Suri Vigin betyder ‘Luigis vinmark’ på Piemontesisk.

Vinen er Frizzane (let mousserende) og holder 5,5% alkohol. 

Vinen er certificeret økologisk.

Se vine fra vinhuset

Icardi, Piemonte, Italien

Midt mellem Alba og Asti strækker de stejle og høje bakker sig så langt øjet rækker, ja nogle ville kalde dem bjerge, og her ligger vingården Icardi. Vinhuset er over 100 år gammelt og drives i dag af søskendeparret Mariagrazia og Claudio Icardi.