Cala N. 2, Tinedo, Tierra de Castilla, Spanien 2016

Område
Tierra Castilla
Druesort
53% Tempranillo 35% Graciano og 12% Cabernet Sauvignon
Årgang
2016
Alkoholprocent
14%
188,00 kr
188,00 kr

Du bliver hensat til det centrale Spanien, når CALA 2 giver dig en varm oplevelse af tobak, kanel, chokolade, kirsebær og lakrids. Tanninerne er mange men fuldmodne, og eftersmagen er lang. Nyd vinen af store glas og dekanter den gerne. Som en matador trives Tinedos CALA 2 formidabelt med modspil - server den for eksempel til det krydrede og grillede køkken.

Læs mere om vinen

Se mere om vinhuset

Cala N. 2, Tinedo, Tierra de Castilla, Spanien 2016

Der er køligt om natten i bakkerne ovenfor vineriet Tinedo. Vekselvirkningen mellem den spanske sol om dagen og den lave nattemperatur er en af opskrifterne på de fuldmodne og smagskoncentrerede druer, der bruges til fremstillingen.

CALA 2 er økologisk, skabt af vinnørderne i Álvarez-Arenas familien gennem det intense arbejde i de samme højdedrag, som var scenen for Don Quijote kamp mod de monstrøse vindmøller, der stadig er en fascinerende karakter i landskabet.

Druerne Tempranillo, Graciano og Cabernet Sauvignon høstes med håndkraft om natten, hvor druerne er 'koldest'. Det giver en bedre frugt og sprødhed til vinen. Der høstes kun 40 hektoliter pr. hektar. Mosten får lang macerationstid for at udtrække farve, aroma og smagsstoffer fra skindet. Vinen er fermenteret med vildgær fra marken, og den modner 18 måneder på brugte 225 liters franske egefade.

OBS! Fås også i 1,5 + 3 liters!

Vinen er certificeret økologisk - og det kan smages på den gode måde!

Se vine fra vinhuset

Tinedo, Castilla, Spanien

Tinedo er en familie-vingård, som ejes og drives af Alverez-Arena familien. Vingården blev grundlagt i 1846, men familiens vinrødder kan spores helt tilbage til 1742. Vingården laver kun vin på egne druer og har dermed fuld kontrol over hvilken kvalitet druer, vinen laves på.