Gorges, Muscadet Sevre et Main, Chateau Gravelle, Frankrig 2014

Område
Loire
Druesort
Melon du Bourgogne
Årgang
2014
Alkoholprocent
13%
198,00 kr
198,00 kr

Gravelles Gorges Muscadet er fyldig, den har tyngde, mineralitet og en lækker cremet konsistens. Du får fersken, hvide blomster og toner af smør, så englene synger. Appellation Gorges er mere gylden end de fleste Muscadet-vine og står flot på bordet.

Læs mere om vinen

Se mere om vinhuset

Gorges, Muscadet Sevre et Main, Chateau Gravelle, Frankrig 2014

De gamle vinstokke hos Chateau Gravelle har begravet rødderne i den vulkanske klippe, der blot er dækket af et tyndt lag ler. Et terroir, der giver mineralitet og høj kompleksitet. Vinen er økologisk dyrket og produceret af familiens kvindelige duo, Veronique og Aurore Chereau, som er mor og datter.

Deres Gorges Muscadet holder 12,5 procent, hvilket er det maksimale for en appellation Gorges vin, og den har et gemmepotentiale på mindst 15 år.

Melon du Bourgogne er druen bag alle Muscadet-vine. En grøn drue, der blev importeret til Loire dalen, da hård frost i vinteren 1709 havde udryddet alle de lokale stokke. I dag har den fundet et langt mere majestætisk udtryk, end den kunne give i Bourgogne, hvor den i dag stort set ikke dyrkes. Kombinationen af vulkansk klippe, lerjord og sydvendte skråninger får den til at trives.

Se vine fra vinhuset

Chateau Gravelle, Loire, Frankrig

To kvinder, en hård klippegrund og meget gamle stokke står bag den buket hvide vine, som Chateau Gravelle producerer på en tynd stribe land mellem de to floder Sevre og Maine. Vine, der smager af terroir og druen Melon de Bourgogne, som er substansen i de franske Muscadet vine.