Corton-Charlemagne Grand Cru, René Lequin-Colin, Bourgogne, Frankrig 2020 1,5 liter

Område
Bourgogne
Druesort
Chardonnay
Årgang
2020
Alkoholprocent
13,5%
6.500,00 kr
6.500,00 kr

Elegant, stor og præcis - komprimeret glæde på flaske. Vinen er rank og majestætisk. Den tilbyder delikate og diskrete noter af honningmelon, anis, smør og vanilje. Det hele så fint og forsigtigt, at det kun glimtvis kigger frem gennem hinden af frugt og syre. Men det er der og kan fornemmes. Kompaktheden er stor og holder sammen på vinen, som om den ikke vil lade meget af smagen undslippe. Men den kommer ud - i små, forsigtige doser, og man fornemmer der er mere. Meget mere. Giv tid, og du skal blive belønnet!

Læs mere om vinen

Corton-Charlemagne Grand Cru, René Lequin-Colin, Bourgogne, Frankrig 2020 1,5 liter

En stor vin fra øverste hylde. Selvom vinen holder tilbage, lige når den er kommet i glasset, så smager den flot rent og skønt, samtidig med at den giver små indkig i storheden fra sig. Jo længere tid, den står i glasset eller på karaffel (gerne en time eller to), jo mere kommer der frem.

Du får et overflødighedshorn af smør, creme, gule frugter, kørvel, anis og vanilje, samtidig med det hele er afstemt og roligt. Syren og mineralet sidder der, hvor de skal, uden at blive for meget eller for lidt, de er der bare, det er elegant – det er stort.

Det er en vin med langt lagringspotentiale, og med årene kommer der mere af det hele, smøret bliver tydeligere, cremen får mere plads, honningen fylder lidt mere, og anis bliver til salmiakstøv, samtidig med at mineraliteten giver den liv og sørger for præcisionen.

Druerne kommer fra de få rækker af stokke, som René Lequin-Colin har på den legendariske mark Corton-Charlemagne, opkaldt efter den tysk-romerske kejser Karl den Store. Han producerer blot et par fade om året, under tusind flasker. 30% på nyt fad og resten er 2. og 3. passage.

Vinen er certificeret økologisk.