Macon-Chardonnay, L’Echenault de Serre, Domaine des Crêts (Lequin-Colin) 2022

Område
Bourgogne
Druesort
Chardonnay
Årgang
2022
Alkoholprocent
13%
299,00 kr
299,00 kr

L’Echenault de Serre er et pragtstykke ud i hvid Bourgogne. Servér den blindt, og du vil nemt blive narret til at tro, at du er kommet til hjem Côte de Baune - og endda i den finere ende.
Du får masser af Bourgogne-karakter, du får tydelige noter af smør og vanilje, du får lidt honningmelon, det hele holdt diskret og forsigtigt tilbage. Og så får du masser og masser af mineral. Næsten skoleeksemplet på, hvordan mineralitet skal skæres, så det renser og frisker – på den gode måde!

Læs mere om vinen

Macon-Chardonnay, L’Echenault de Serre, Domaine des Crêts (Lequin-Colin) 2022

Vinen er lavet af Francois Lequin (René Lequin-Colin) og kommer fra det Domaine, han har skabt sammen med sin gode ven, Matthieu Ponson – Domaine des Crêts.Domainet består af kun 4 ha vinmarker, og de laver tre vine.

L'Echenault de Serre er nabomarken til Domaine des Crêts’ anden enkeltmarksvin – En Bout.  

L'Echenault er lidt mere sky, lidt mere genert, den holder mere på tingene og har et tydeligt højere mineralsk tryk, som om vinen er fyldt med pulveriseret sten. Det giver Echenault flere muskler, gør den mere stringent, og den sidder længere, bliver mere rank, samtidig med at creme, smør, vanilje, anis og honningmelon fylder munden med charme og glæde. Man kan smage træfadet, men det er flot integreret.

Selvom En Bout og L'Echenault er på samme drue, vinificeret på samme måde og har fået samme mængde fad, og selvom der kun er få hundrede meter imellem, så er de vidt forskellige: En Bout er ekstremt ekspressiv, charmerende, ja nærmest opulent. Den imponerer ud i hvor meget Bourgogne-smag du kan få så hurtigt.

L’Echenault er den majestætiske af de to, hvor du får tingene præsenteret lidt ad gangen, til gengæld har den mere muskel og mere dybde.

Hvad, der smager bedst, afhænger af, om du vil have det hele serveret for fuld skrue på én gang, eller om du vil vente lidt og sidde og lede, for så til gengæld at få mere dybde, rygrad og præcision. En ting er sikkert:

I begge vine får du masser af Bourgogne i glasset – valget er dit.

Vinen er certificeret økologisk.