Retour Aux Racines, Bourgogne Chardonnay, René Lequin-Colin, Bourgogne, Frankrig 2020

Område
Bourgogne
Druesort
Chardonnay
Årgang
2020
Alkoholprocent
13%
295,00 kr
295,00 kr

Der står godt nok ’bare’ Bourgogne Chardonnay på etiketten, men tag aldrig fejl: Det er en vin udover det sædvanlige! Den leverer så meget bourgogne smag, at Jancis Robertson tidligere har sammenlignet den med Meursault: En lækkerbisken til alle, der drømmer om ”old-fashioned Meursault. It's clean and not too heavy. Impressively persistent for the money.” Du får smør, salt, creme, syre og alt det andet, man kan forvente af stor Bourgogne.

Læs mere om vinen

Retour Aux Racines, Bourgogne Chardonnay, René Lequin-Colin, Bourgogne, Frankrig 2020

Vinen kommer hurtigt op ad glasset og vil gerne ses og vise sig frem.

“Retour Aux Racines” betyder tilbage til rødderne. Og det var dét, Francois Lequin ville med denne vin: At lave vin, som hans bedstefar gjorde det – uklaret og ufiltreret.

Marken ligger klemt inde i Appellation Santenay Controlee og har et særligt terroir. Terroiret, kombineret med at vinen ikke klares eller filtreres, giver et fantastisk resultat. Du får en vin spækket med bourgogne smag. Du får creme, vanilje, smør, honningmelon og anis, fennikel og både syre, salt og mineral – det hele i en flot og ren balance. I takt vine får mere og mere luft i glasset (prøv at lade den stå uden at slynge glasset), bliver noterne mere og mere intense, og anis’en bevæger sig fra den lidt mere sarte fennikel og over til den mere potente krondild.  Vine er så flot og ren, at vinen aldrig mister sin præcision og drikkelighed, heller ikke selvom den bliver 14,15,16 grader i glasset.

Vinen er certificeret økologisk.