Santenay Rouge Vieilles Vignes, René Lequin-Colin, Bourgogne, Frankrig 2020 3 Liter

Område
Bourgogne
Druesort
Pinot Noir
Årgang
2020
Alkoholprocent
13%
1.980,00 kr
1.980,00 kr

Vinen åbner i starten op med at vise frugt i retning af kirsebær, og den viser stor friskhed, lethed og elegance. Efter noget tid i glasset skifter den retning mod de lidt lysere, røde frugter som hindbær og jordbær - og senere igen konfiterede jordbær, som mormors rødgrød, bare uden sukker. René Lequin-Colins Vieilles Vignes danser op ad glasset og viser sig frem, viser sin lethed, ynde og elegante rene saft, uden at blive stram.

Læs mere om vinen

Santenay Rouge Vieilles Vignes, René Lequin-Colin, Bourgogne, Frankrig 2020 3 Liter

Selvom vinen efter noget tid i glasset viser noter af jordbærgrød, så bliver universet ikke mørkt og dvaskt, fordi vinen formår at holde sin slanke spændstige krop og drivende saftighed samtidig med, at den er indsmigrende og charmerende, som om den forsøger at lokke en.
Senere kommer der også noter af skovbund og anis. Når vinen når 3-4 års alderen vil læder, tobak og kostald også begynde at pible frem gennem den lyse og forførende frugt. Vinen er glat, blød, blid og med masser af Bourgogne-smag, et dristigt og forsigtigt attack på tanninen til sidst, og en god fylde. 

René Lequin-Colins Vieilles Vignes er lavet på gamle stokke på ca. 70 år og ligger på fade i 12 måneder. 15% nye og resten anden og tredje passage.

Vinen er certificeret økologisk.