Karl bliver til “Charles" på fransk, hvilket alt andet lige lyder mere elegant end “Karl".
Når den mark hvor vinen bliver høstet på, i sin tid lagde jord til en af Karl den Stores lejre under hans felttog, giver det mening at kalde vinen fra marken “Charles".
Når indehaveren af marken, og vinens vinmager tilmed har en søn der også hedder Charles, er der ingen vej udenom – vinen skal hedde Charles den 1.
Charles den 1. bliver lavet af selveste Stephane Usseglio fra det berømte Domaine Usseglio Raymond, Chateauneuf du Pape (namedropping)!
Charles den 1. smag er lige så stor som Karl den Store (og Stephanes søn). Man fristes til at kalde vinen for en kraftkarl, eller “kraftcharles" om du vil.
Vinen er tæt pakket med saftig mørk let sødlig frugt, mørke og sorte bær, Madagaskarpeber, brede skuldre, flot krop, mange dybe lag, og tydelige noter af sort og grøn peber. På trods af dens fylde og muskulatur, er vinen elegant (som sit navn), saftig og har de rette mængder syre og tannin der giver en fantastisk balance og muskulær glathed.
Cappa Vin
- kærlighed til drue, jord og natur