Kan man smage 1000 meter? 🤷🏽

Kan man smage 1000 meter? 🤷🏽

16, Feb 2023

 

På et bjerg langt ude på landet i det nordvestlige hjørne af Italien bor der en gal troldmand. Nok kan han ikke trylle i klassisk forstand, men når man smager hans vine, bliver man som fortryllet.

Stedet hedder Castiglione Tignella, regionen hedder Piemonte, manden hedder Claudio Icardi, og vinene hedder Barolo og Barbaresco.

Måske er Claudio ikke helt så gal som først antaget, han er blot dybt dedikeret til sit arbejde og sin kærlighed til sine vine og sit land, Langhe og Monferrato. Dedikationen og den indre ild kan smages❤️

 

Claudio laver blandt andet to forskellige Barbaresco’er: Montubert og Starderi. Vinene er begge lavet på ren Nebbiolo, de håndteres ens, laves på det samme udstyr, fermenterer begge spontant (på den naturlige gær, der sidder på druerne), de får begge samme fadpræg.

Og alligevel smager de forskelligt 😮 Eneste forskel er, hvor druerne er vokset - deres terroir. Terroir er et begreb, der dækker over de helt ultralokale forhold som jorden, mikroklimaet, mineraler, sol-og vind-eksponering, jordens evne til at holde på vand og det modsatte etc. 

 

Begge vine bevæger sig indenfor samme aromaunivers, men aromaerne kommer til udtryk på forskellig måde. Montubert er rank, slank, trimmet, dyb, tør og har mere lak og fernis.

Hvor Starderi er mere bredskuldret, mere maskulin, opulent, har flere ’søde’ noter, den er federe, mere direkte up front, kommer brusende frem og siger “se mig se mig”, så er Montubert mere genert, introvert og tilbagelænet men giver dig langsomt og forsigtigt lov til at se og opleve mere, som om den først skal have tillid og føle sig tryg ved dig. Men så kommer lagene også, så får du cedertræ, fidibus, mælkechokolade og med tiden tydeligt mynte.

Vinene kan drikkes, når de er 4-5 år gamle, og samtidig har de et langt gemmepotentiale. I foråret ’22 smagte jeg sammen med Claudio årgang 2000 Montubert, den smagte fabelagtigt, og var ikke tæt på at være træt. 

Så svaret på spørgsmålet “Kan man smage 1000 meter?” er: Ja! Det kan man, når det er troldmanden Claudio Icardi, der laver vinen. 

Vil du smage forskel på 1000 meter, så kan du købe vinene her: 

Starderi

Montubert

Skænk et glas af hver og brug en time eller to på at gå på opdagelse i, hvad terroir gør for vinene.

Cappa

- kærlighed til drue, jord og natur 🍇