Hvad er svaret så? 🤷🏻
På en af de første rigtig varme dage i foråret havde Troels Rasmussen bedt mig komme og krydre fejringen af nogle gode venner med en champagnesmagning.
Naturligvis med de elegante vine fra Hélène Lemaire🥂
Vi smagte en stribe vine fra det lille højkvalitets hus Fernand Lemaire.
Deltagerne fik sig en aha-oplevelse ud i, hvor stor indflydelse dossagen (restsukker) og tiden på de døde gærceller har. Minimumskravene til lagring på gæren i Champagne er 12 måneder, og alle disse vine lå mellem 30 og 120 måneder.
Dossagen har betydning for, hvor sprød, frisk og spændstig vinen er. For høj dossage giver en mere slap struktur og doven vin, men kan til gengæld bruges som makeup for at skjule upræcisheder i vinen og den frugt, der er båret ind fra marken. Ingen af Lemaires vine har for høj dossage, alle vinene lå mellem 0 g og 6,8 g.❤️
En anden øjenåbner var, hvor meget vinene ændrede karakter, afhængig af hvad der sættes til. Da vi først smagte 2018 1’er cru Grande Reserve, var det den vin, der delte vandene mest. Vinen var den mest rustikke, kantede og maskuline af de smagte vine, men da vi til sidst vendte tilbage til vinen og smagte den sammen med blot én enkelt saltet mandel, åbnede der sig en ny verden: Pludselig var den imødekommende og smilende, de rustikke hjørner var slebet af og afrundet.
Alle Lemaires vine er 1’er cru fra Lemaires egne 7 hektar, i alle vinene er der udelukkende druer fra én enkelt årgang. Vinene står klart og præcist og skinner som små ædelstene, spreder glæde og løfter humøret🤗
Eneste ulempe er, at huset kun laver 50.000 flasker om året, fordelt på syv vine, og kun få flasker finder vej til vores lager.
Tak for tilliden Troels Rasmussen, og tak til Helene Lemaire og Benoît Lemaire for jeres utrættelige søgen mod perfektion🙏🏻
Når en særlig dag skal være endnu mere særlig.
Hvad er svaret så? 🤷🏻
Svarene kan være mange, det ene kan være en champagnesmagning med Champagne Fernand Lemaire Depuis 1903 1’er cru vine.
Har du også noget, eller nogen du skal fejre, så kan du se vore smagninger her.
Cappa
- kærlighed til drue 🍇, jord 🌍 og natur 🌱
Når en særlig dag skal være endnu mere særlig.
22, May 2026