Clos du Paladi, Pouilly-Fumé, Masson-Blondelet 2019
Clos du Chateau Paladi har krop, fedme og tyngde, den fylder hele munden med besnærende charme, frugt og noter af pære, mandel og diskret honning. Hele tiden sidder salt, syre og mineral som en nidkær overdommer og holder alt på plads til perfektion. Præcisionen er så stor, at den holder balancen, selv når vinen er blevet varm.
Vinen er et sandt mesterværk.
Druerne kommer fra en enkelt lille parcel på 0,95 ha midt i byen Pouilly-sur-Loire, omhegnet af en gammel stenmur. Ved siden af ligger det flotte, gamle hus med tårne, som de lokale kalder Chateau du Paladi. Parcellens jordbund består af ler og limestone.
Vinen ligger 24 måneder Sur lie. Der laves blot 5.000 flasker af denne skønhed om året. Vinen ligger 24mdr. Sur lie for at give mere krop, fedme og rundhed til vinen, samtidig har den så meget nerve og struktur, at vinen holder sin flotte balance.
Søskendeparret Mélanie og Pierre Masson er den 14. generation vinbønder i familien og kan dokumentere sin vinbondeslægt helt tilbage til 1550. Siden år 2000 har de sammen drevet Domainet Masson-Blondelet. Vingården har 22 ha i Pouilly Fumé og 4 ha på den anden side af floden, i Sancerre.
Selve vingården ligger midt i Frankrig 200 km syd for Paris, i hjertet af Pouilly Fumé, i Pouilly-sur-Loire, og består af tre etager gravet ind i undergrunden, så vinifikationsprocessen kan opereres ved hjælp af tyngdekraften.