Weissburgunder Trocken, Forster, Nahe, Tyskland 2023
Vinen er lavet på ren Weissburgunder, eller Pinot Blanc som de kalder den inde hos ’naboen’ i Alsace. Vinen er tør, og Forsters Weissburgunder har mere krop, mere fylde, bredere skuldre og er mere cremet, rund og fyldig end det normalt opleves i Pinot Blanc-vine.
Det er virkelig en dejlig og behagelig saft, som er nem at gå til, samtidig med at den fylder munden godt, syren er til stede - og heldigvis for det: Den holder vinens balance. Syren er dejlig og diskret og mere rolig end i Forsters Rieslings-vine.
Vinen er certificeret økologisk.