Grüner Veltliner Weinviertel, Ingrid Groiss, Weinviertel, Østrig 2023

Område
Weinviertel
Druesort
Grüner Veltliner
Årgang
2023
Alkoholprocent
13%
189,00 kr
189,00 kr

Allerede i Ingrid Groiss’ entry-level får man tårnhøj kvalitet. Vinen er ren, stringent og sprød, har en flot og elegant syre og er rank og stolt. Samtidig har den så meget frugt og saftighed, at den fremstår med ynde og elegance. Vinen har stenet mineralitet, friskslået hø på en sommereng, og på trods af sine mange lag og kompleksitet er den så let drikkelig, at det næsten er farligt.

Læs mere om vinen

Grüner Veltliner Weinviertel, Ingrid Groiss, Weinviertel, Østrig 2023

Du finder citrus, syre og en stenet mineralitet, som giver en blanding af tørhed og rankhed. Den er saftig og juicy, ren og præcis, og kombineret med vinens omfavnende, bløde frugt ligger vinen lige der, hvor den skal – i så stor balance, at det er svært at være andet end glad, når man drikker den.

Vinen har ligget 4 måneder Sur Lie (på de døde gærceller på tanken). Denne proces giver mere krop end mange andre Grünere og er samtidig med til at skabe fornemmelsen af fedme og noget olieret – uden vinen på nogen måder må opfattes som en fed vin.
Den er ren, slank og elegant, som den flaske, vinen kommer i.

Druerne hentes på flere forskellige af Ingrids marker, herunder Sauberg og Hasenheide, og primært fra de dele af markerne, hvor jordbunden består af Løss og kalk. Løss er en jordart lavet af ekstremt finkornet silt, helt ned til 0,002 mm i kornstørrelse - så små, at de kun lige nøjagtigt kan mærkes, når man gnider dem mellem fingrene. Silt er skabt ved erosion, og menes at være blevet båret med vinden fra Asien. Løss gør jorden meget frugtbar og giver mere fedme og potens i vinene.

Vinen er certificeret økologisk.