Ried In Der Schablau Reserve, Ingrid Groiss, Weinviertel, Østrig 2018

Område
Weinviertel
Druesort
Grüner Veltliner
Årgang
2018
Alkoholprocent
13,50%
269,00 kr
269,00 kr

Velafbalanceret Cru-vin fra en af Ingrid Groiss’ tre Cru-marker. Du får citrus, sten, mineral og frugt i præcist afmålte mængder. Du får tørhed, saftig imødekommende frugt og nerve og rygrad, så vinen står stolt og rank, smiler til dig, byder dig velkommen og samtidig er stålsat og sin egen. Du får en smule græs, hø og hvid peber samt en let cremet kant til at håndtere syre og sten.

Læs mere om vinen

Ried In Der Schablau Reserve, Ingrid Groiss, Weinviertel, Østrig 2018

En fantastisk Grüner reserve. Stor saft, stor glæde, stor mineral, stor frugt og stor balance, og de gule frugter fylder lidt mere her, end de gør i hendes Pankraz. Du får alt, hvad du kan forvente i en højkvalitets Grüner. Det hele pakket sammen i en feminin urkraft af skønhed.

Druerne kommer fra de 60 år gamle stokke, der vokser på Groiss’ Cru-mark Schablau. Marken har en blandet jordbund af flere typer jord, herunder mergel (sammenpresset ler og kalk), men mindre mergel end på hendes Pankraz mark.

Ingrid kalder selv Schablau for en ’entry-Reserve vin’, fordi den er nemmere at forstå, mere tilgængelig og lidt mindre alvorlig end de to andre af hendes Cru-Reserve vine, Pankraz og Sauberg.

Vinen lagrer 10  måneder på bærmen (Sur Lie) på brugte 500 liters træfade. De 10 måneder Sur Lie giver vinen en smule mere fedme, breder vinen lidt ud og afrunder det høje syreniveau, saltpræg og den stenede mineralitet.

Vinen har et langt lagringspotentiale på 20år. 

Vinen er certificeret økologisk.

Anmeldelser

A LA CARTE
93 ud af 100
WINE ENTHUSIAST
94 ud af 100
Robert Parker
90 ud af 100