Les Claux Rouge, Raymond Usseglio, Côtes du Rhone Rouge, Frankrig 2022
Vinens høje kvalitet skal findes i Stephane Usseglios håndværk og utrættelige grundighed, i det lave hektarudbytte på kun 38 hl pr. hektar samt stokkenes alder - plantet i 1964. Sammen med den tætte mørke frugt får du sort peber, lakrids og en urtet kant med noter af lavendel, og læssevis af rank og juicy saft, og en god befriende syre, så vinen aldrig 'vælter' og bliver for tung, men bevarer sin præcision og balance.
Druesammensætningen er 40% Grenache, 30% Syrah og 30% Mourvedre, som alle er dyrket både økologisk og biodynamisk.
Alle druerne til vinen kommer fra en enkelt mark, marken Les Claux, som ligger i Cru-zonen Lirac. Den eneste grund til, at vinen ikke benævnes Lirac, er, at indholdet af Grenache er lavere, end denne appellation kræver.
Stokkene blev plantet i 1964, da Raymond Usseglio havde overtaget halvdelen af den vingård, som hans far, Francis Usseglio, grundlagde i 1948. Det er barnebarnet, Stephane, der har vinificeret den kompakte Les Claux Côtes du Rhône.
Vinen er certificeret økologisk og biodynamisk, og det kan smages (på den gode måde).