Pure Roussanne, Châteauneuf-du-Pape Rouge, Raymond Usseglio, Frankrig 2017
Usseglios Châteauneuf-du-Pape er lavet på Roussanne druen, som giver vine med stort særpræg og et langt gemmepotentiale.
Her mødes syrerige druer fra den nordvendte, sandede jord med stærkt sukkerholdige druer fra sydvendte marker, som både har haft gavn af den direkte solstråling og af den ekstra strålevarme fra de mange hvide galets: De små, flade sten dækker en stor del af områdets vinmarker og accelererer modningen af druerne, da de natten igennem afgiver den varme, som de har akkumuleret om dagen.
Raymond Usseglios Châteauneuf-du-Pape minder om en stor Bourgogne, for metoderne er de samme som længere mod nord, nemlig lagring på fad og en lang modningsperiode på gærdepotet. Det giver dybde og plads til, at detaljerne fra de to marker kan få lov til at udvikle sig og smelte sammen.
Ifølge Robert Parker er det en vin, der: "possesses good acidity, beautiful fruit flavors that build incrementally and a gorgeous texture".
Robert Parker giver vinen 95 point.
Vinen er certificeret økologisk og biodynamisk, og det kan smages på den gode måde.