Riesling Vom Kies, Forster, Nahe, Tyskland 2018

Område
Nahe
Druesort
Riesling
Årgang
2018
Alkoholprocent
13%
188,00 kr
188,00 kr

I næsen mødes du af en umiddelbar og intens frugt af ananas og fersken, bare uden sukker. Du føler den høje syre og vinens power samt de umiskendelige noter af petroleum, som ofte ses i kvalitets Riesling med alder. Vinen er magtfuld, har nerve og kompakthed, og smagen følger op med de samme noter, som næsen afslørede. Læskende frugt, sitrende syre og mineralitet holder munden frisk. Vom Kies er ’storesøster’ til Forsters almindelige Riesling Trocken og har mere af det hele, og alligevel holder den den smukke og vigtige balance.

Læs mere om vinen

Riesling Vom Kies, Forster, Nahe, Tyskland 2018

Vinen er tør, høj på syre, har en god fylde, styrke og masser af krop - det hele pakket ind i elegance, og den viser de eftertragtede noter af diesel, som kvalitets-Riesling med alder er så kendt for.  Den rette mængde syre prikker lifligt på tungen, så man aldrig bliver i tvivl om, at den på trods af dybe lag og fylde stadig er rank og stolt.

Vom Kies betyder fra kisel (spormineral). Stokkene har siderødder i kiselfyldt jord fra urtiden, hvor marken var kystområde. De fine kiselkorn er med til at give en let, mager og drænende jord, som bidrager til vinens elegance og store intensitet af mineral.
Dybere nede i jorden ligger der lerlag, som holder på vandet og hjælper stokkene med vandforsyning. Der laves blot 6-7.000 flasker af vinen om året.

Vinen er certificeret økologisk.

Anmeldelser

Internationale Bioweinpreis
97 ud af 100
Topguld 2020