Rosé Brut 1’er Cru, Fernand Lemaire, Hautvilliers, Vallée de la Marne Champagne 2019
Vinen er rank, let og stringent, og så har den alligevel så meget smag og personlighed, og med tiden i glasset, og lidt højere temperatur, træder der en mere dyrisk og kødelig kant frem, sammen med varmebehandlede røde bær, og hele tiden holder syren vinen og dens mange aromaer på plads, så den forbliver i balance og holder sin læskende natur.
Alle druerne kommer fra Fernand Lemaires egne 1’er Cru marker, rundt om byen Hautvillier, 8 km nord for Epernay. Vinen er lavet på 90% Chardonnay og 10% Pinot Noir, alle fra 1’er Cru marker, og den ligger 24mdr på gæren før den degorgeres, den har en dossage på 5g.
Som noget ganske unikt så kommer alle druerne fra én høst – høsten 2017. Unikt fordi at man hele Champagne har tradition for at blande mange årgange i samme vin, også selv store og dyre Champagner. Når man blander mange årgange, så får man et ensartet produkt hvert år, men man mister noget, og det noget er en del af sjælen i vin. En del af kvalitetsvins sjæl er netop den sol, den vind, den regn og det vejr som druerne er barn af. Der lavet blot 4.500 flasker af vinen om året, hvoraf de 120 er allokeret til det danske marked.
Presningen af druerne foregår stadig i den gamle COQUARD træpresse fra 1960, hvor presningen foregår langsom og nænsomt gennem 4 timer, for at undgå uønskede bitterstoffer fra stilke og kerner.
Lemaire er certificeret HVE (High Environmental Value) og bruger ikke kunstgødning eller herbicider.