Sancerre Thauvenay, Masson-Blondelet, Loire, Frankrig 2022
Næse af hvide akacieblomster, præcis, glat og let sødlig frugt, ren stringent krop, masser af præcis frugtfedme, sprød og mineralsk sitrende syre og en saltet nerve, der giver liv, lag og dybde, og får vinen til at sidde længe i munden. Det hele flot komplementeret af en generøs frugt, der giver Sancerre Thauvenay fylde.
Druerne kommer fra en lille mark på kun 2,8 ha ved landsbyen Thauvenay. Jordbunden består af kalk og flint, som er med til at give vinen sit ranke og stringente udtryk. Vinen ligger 12 måneder sur lie. Tiden på bærmen giver mere krop og en smule fedme til vinen, samtidig med at den rene, rensende syre og mineraliteten sørger for, at vinen holder sin balance
Søskendeparret Mélanie og Pierre Masson er den 14. generation vinbønder i familien og kan dokumentere sin vinbondeslægt helt tilbage til 1550. Siden år 2000 har de sammen drevet Domainet Masson-Blondelet. Vingården har 22 ha i Pouilly Fumé og 4 ha på den anden side af floden, i Sancerre.
Selve vingården ligger midt i Frankrig 200 km syd for Paris og 100 km fra Bourgogne, i hjertet af Pouilly Fumé, i Pouilly-sur-Loire, og består af tre etager gravet ind i undergrunden, så vinifikationsprocessen kan opereres ved hjælp af tyngdekraften.
Vinmarkerne kultiveres udelukkende med maskinel og manuel kraft og helt uden brug af kunstgødning, pesticider og herbicider.