Og i forsommeren fik jeg mulighed for at dele det med en ven, der er lige så meget vin- og madnørd som mig.
Søren (𝗳𝗿𝗮 𝗠𝗶𝗰𝗵𝗲𝗹𝗶𝗻 𝗿𝗲𝘀𝘁𝗮𝘂𝗿𝗮𝗻𝘁𝗲𝗻 𝗚𝗮𝘀𝘁𝗿𝗼𝗺𝗲́) og jeg tog på tur til Rom. Opdraget var, at vi skulle se en 𝗕𝗿𝘂𝗰𝗲 𝗦𝗽𝗿𝗶𝗻𝗴𝘀𝘁𝗲𝗲𝗻 koncert på Circo Massimo, fordi jeg er Springsteen-fan og altid gerne vil dele oplevelsen med venner. Derefter skulle vi besøge 𝗕𝗿𝘂𝗻𝗲𝗹𝗹𝗼 𝗱𝗶 𝗠𝗼𝗻𝘁𝗮𝗹𝗰𝗶𝗻𝗼 -producent Fattoi.🥂🍇
Et par timer fra Rom, i det sydlige 𝗧𝗼𝘀𝗰𝗮𝗻𝗮, kørte vi to nørder ned ad den lange, smalle, støvede, hullede og snoede grusvej, som ingen ende ville tage. Det rødbrune, toscanske støv væltede op fra hjulene, og det smukke 𝘁𝗼𝘀𝗰𝗮𝗻𝘀𝗸𝗲 𝗹𝗮𝗻𝗱𝘀𝗸𝗮𝗯 bølgede sig omkring os. Stemningen var god, humøret højt, og vi var forventningsfulde og ivrige over tanken om Fattois 𝗴𝘂𝗱𝗱𝗼𝗺𝗺𝗲𝗹𝗶𝗴𝗲 𝗱𝗿𝗮̊𝗯𝗲𝗿, der ventede lige om hjørnet. 😄
Endelig fremme blev vi varmt modtaget af Lucia Fattoi. Hun havde dækket op med adskillige årgange af både 𝗕𝗿𝘂𝗻𝗲𝗹𝗹𝗼 𝗱𝗶 𝗠𝗼𝗻𝘁𝗮𝗹𝗰𝗶𝗻𝗼, Rosso di Montalcino, Brunello Riserva, Grappa og en række fadprøver samt en stribe charcuteri bestående af forskellige lokale oste 🧀 og vingårdens egenproducerede pølser og 𝗼𝗹𝗶𝘃𝗲𝗻𝗼𝗹𝗶𝗲. De to nørder var glade, roen og smilene indfandt sig.
Fattois Brunelloer er præcise, rene, saftdrevne med rette mængde af den befriende og livgivende syre og tannin, og masser af intens frugt – det er majestætiske vine, der hviler i sig selv. Ingen brug af små nye fade, der 𝘀𝗼𝘃𝘀𝗲𝗿 𝘁𝗲𝗿𝗿𝗼𝗶𝗿 og frugten til, blot renhed og væren – tak 𝗙𝗮𝘁𝘁𝗼𝗶 🙏🏼
Oplagene er små, og 𝗸𝘃𝗮𝗹𝗶𝘁𝗲𝘁𝗲𝗻 𝗲𝗿 𝗵ø𝗷. Vi to nørder er enige om, at vinene smagte, som de skulle: godt – ja rigtig godt (sagt på jysk)!👏🏼🏆 Hvad der smagte bedst, var både svært at beslutte og blive enige om. Hver gang vi smagte en ny, var det den bedste. Gik vi tilbage til en tidligere smagt vin, var det den bedste.
Dog var der en lille tendens til, at 𝗡ø𝗿𝗱𝗲 𝗦ø𝗿𝗲𝗻 var størst tilhænger af de årgange, der var køligst, dem der ofte bliver set som ’mindre store’ årgange, når der skal rates af de internationale ratere. Men det giver god mening, for Søren ledte efter og fandt stor glæde ved den 𝘀𝘁ø𝗿𝗿𝗲 𝗲𝗹𝗲𝗴𝗮𝗻𝗰𝗲, mindre potens og flere lag og niveauer, som disse årgange kan have – 𝗴𝗼𝗱𝘁 𝘀𝗲𝘁 (og smagt)!
’𝗛𝗷𝗲𝗺𝗺𝗲’ i Rom igen fik vi to nørder naturligvis også tid til at besøge vores hus-restaurant 𝗙𝗿𝗮𝘁𝘁𝗲 𝗱𝗶 𝗧𝗿𝗮𝘀𝘁𝗲𝘃𝗲𝗿𝗲. Der, hvor chefen selv tog sig godt af os, og hvor pastaen er kogt så al dente til perfektion, at man må knibe sig i armen, og lade sig overvælde af en 𝗴𝗹æ𝗱𝗲𝘀𝘁𝗮̊𝗿𝗲, over hvor præcist det kan lade sig gøre at koge en Rigatoni, og hvor godt en sådan Carbonara kan smage 👏🏼👏🏼🏆
Og som 𝗦ø𝗿𝗲𝗻 sagde: ‘Er du sindssyg mand, har du set klappen (der hvor maden går ud af køkkenet), hvordan kan de køre så mange tallerkener ud af sådan et lille sted?’ 😲😲
Vil du læse mere om 𝗙𝗮𝘁𝘁𝗼𝗶𝘀 vine så læs HER.
PS. Bruce var naturligvis fremragende - igen 🙏🏼👏🏼
PPS. Kan du se, at jeg har verdens bedste job?!❤️
