𝗞𝗼𝗻𝗴𝗲𝗯𝗲𝘀ø𝗴 𝗽å 𝘀𝗹𝗼𝘁𝘁𝗲𝘁🏰

𝗞𝗼𝗻𝗴𝗲𝗯𝗲𝘀ø𝗴 𝗽å 𝘀𝗹𝗼𝘁𝘁𝗲𝘁🏰

03, Dec 2024
- t𝗶𝗹 𝗲𝘁 𝗸𝗼𝗻𝗴𝗲𝗮𝗿𝗿𝗮𝗻𝗴𝗲𝗺𝗲𝗻𝘁🤴🏻
 
Det altid fantastiske Holckenhavn Slot ved Nyborg havde i november inviteret til et besøg af Cappa Vins konge👑 Francois Lequin og hans i sandhed majestætiske vine. Et fantastisk arrangement hvor mad, vin, omgivelser og betjening gik op i en højere enhed.👏🏻
 
𝗞𝗼𝗻𝗴𝗲𝗮𝗿𝗿𝗮𝗻𝗴𝗲𝗺𝗲𝗻𝘁𝗲𝘁 blev - naturligvis - holdt i slottets fantastisk smukke gamle 𝗿𝗶𝗱𝗱𝗲𝗿𝘀𝗮𝗹, som i øvrigt er en Danmarks største, og hvor man mærker historiens 𝘃𝗶𝗻𝗴𝗲𝘀𝘂𝘀. Man skal blot lukke øjnene et kort øjeblik, før man nærmest kan se, mærke og fornemme de konger, dronninger, 𝗽𝗿𝗶𝗻𝘀𝗲𝘀𝘀𝗲𝗿 og riddere, der sandsynligvis har siddet til højbords i de historiske bygninger gennem århundreder. Dette sted er ganske enkelt magisk og har en ganske særlig plads i mit hjerte❤️ Hvis du ikke har været på 𝗛𝗼𝗹𝗰𝗸𝗲𝗻𝗵𝗮𝘃𝗻 𝗦𝗹𝗼𝘁 endnu, så har du noget særligt til gode! 😊
 
Francois’ vine og Holckenhavns altid høje gastronomiske niveau komplementerede hinanden til perfektion.⚖️
 
De godt 50 gæster blev nænsomt og kyndigt guidet af Francois gennem otte af hans 𝘃æ𝗿𝗸𝗲𝗿.
 
Naturligvis startede vi med skønne præcisionsbobler fra 1’er Cru Champagne Fernand Lemaire, og den skønne Helenes hånd, i udgaven af 2021 Champagne Brut Tradition 1’er cru.
 
Smageprogrammet så sådan ud:
2022 Retour Aux Racines, Bourgogne Chardonnay:
Vinen kommer allerede nu flot ud af glasset, den viser klassiske Bourgogne dyder, led fed creme, diskret smør, god charmerende blød frugt og masser af liflig syre. På papiret ’blot’ en Bourgogne Chardonnay, men en vin, der ’puncher mindst et par vægtklasser over sin vægt’.
 
2022 Macon-Chardonnay L’Echenault, Domaine des Crets:
En enkeltmarksvin fra Francois Domaine i Macon. Vinen er salt og syredrevet, den har nogle af de samme parfumer og nuancer, som Retour har, men den er mere rank og muskuløs, og saltet og mineralet gør den kompakt, rensende og stringent. Og efter 20-30 minutter i glasset løsner den op, og den fedme, der ligger og gemmer sig inde bagi, får lov at kigge frem. 
 
2022 Santenay Les Hates:
De næste to vine er to enkeltmarks Santenay, begge lavet og behandlet helt ens, eneste forskel er terroiret på voksestedet, ganske få hundrede meter fra hinanden. 
Les Hates er mere åben og imødekommende, den viser sine former frem med det samme. Den giver åben og charmerende frugt fra sig, let cremet, en smule frugt-sødme og har en let, liflig syre. 
 
2022 Santenay Sous La Roche:
Sous la Roche er mere genert og tilknappet. Strukturen er større, saltet fylder mere, den giver ikke så meget aroma og parfumer fra sig fra starten, som Les Hates gør, til gengæld sidder den længere i munden.
 
2022 Santenay 1’er Cru Les Passe-Temps:
Her viser Pinot Noir druen sig fra den saftige side. De lyse, røde bær er i centrum. Der er hindbær, friske skovjordbær, helt forsigtige kirsebær og masser saft og glæde. 
 
2022 Pommard Les Noizons:
Les Noizons er væsentlig mere kompakt, den har mere struktur, den har flere muskler, frugten er dybere og mørkere – en mere maskulin vin, men stadig i flot balance.
 
Til osten havde vi glæden af at blive forkælet af to hvide Chassagne-Montrachet, begge enkeltmarksvine.

Udover at være to fantastiske vine, så er det spændende her, at vinene er lavet og behandlet ens, men smager og dufter forskelligt, fordi de er vokset i forskelligt 𝘁𝗲𝗿𝗿𝗼𝗶𝗿 – med blot 𝗳𝗮̊ 𝗵𝘂𝗻𝗱𝗿𝗲𝗱𝗲 meter fra hinanden.
 
𝟮𝟬𝟮𝟮 𝗖𝗵𝗮𝘀𝘀𝗮𝗴𝗻𝗲-𝗠𝗼𝗻𝘁𝗿𝗮𝗰𝗵𝗲𝘁 𝗖𝗹𝗼𝘀 𝗗𝗲𝘃𝗮𝗻𝘁:
Vi er på øverste hylde. Vinen er intens, den er kompakt, den er majestætisk. Clos Devant er åben, imødekommende og kommer relativt nemt og hurtigt op ad glasset. Den viser frugt, smør og honning (honningmelon)🍈 og vanilje. Efter 10-20 minutter i glasset begynder anis og fennikelnoterne at titte frem gennem vinen. Samtidig sørger den præcist afmålte syre for at holde den perfekte balance og holder munden rank og ren og klar til en tår mere – kan næsten ikke vente.
 
𝟮𝟬𝟮𝟮 𝗖𝗵𝗮𝘀𝘀𝗮𝗴𝗻𝗲-𝗠𝗼𝗻𝘁𝗿𝗮𝗰𝗵𝗲𝘁 𝟭’𝗲𝗿 𝗖𝗿𝘂 𝗠𝗼𝗿𝗴𝗲𝗼𝘁:
Morgeot er mere stenet og stringent end Devant. Den viser mindre fra starten af, men den skærende og 𝗿𝗲𝗻𝘀𝗲𝗻𝗱𝗲 salt lover allerede i næsen, at der er mere i vente, en slags budbringer om fremtiden - at der inde i den kompakte og store vin ligger en gave og venter. Og det gør der. Med tiden i glasset, luften og temperaturen, folder den sig ud som en smuk blomst, der åbner sine kronblade for dig.🌹 Næsen bliver mere åben og intens, der kommer lidt 𝘀𝗺ø𝗿, der kommer lidt 𝗺𝗲𝗹𝗼𝗻, der kommer lidt 𝘃𝗮𝗻𝗶𝗹𝗷𝗲 og til sidst også lidt 𝗳𝗲𝗻𝗻𝗶𝗸𝗲𝗹. Hele tiden fulgt op af den rensende og rankende salt og mineral – i sandhed en stor vin, som sagtens kan nydes nu, og som samtidig har et langt liv foran sig. Hvis du da kan lade den ligge 😁

Tak til Holckenhavn Slot og til Christian Kirk & Co for perfekt og professionel afvikling, det gode værtskab og et godt samarbejde 🙏
 
Cappa Vin
- Kærlighed til drue🍇, jord🌍 og natur🌱