En dejlig Tirsdag❤️

En dejlig Tirsdag❤️

15, Oct 2025

“… det her er jeg en sucker for” 

“Det ville jeg gerne sidde og drikke hjemme …”

Sådan faldt ordene fra Himmerigets 𝗛𝗲𝗮𝗱 𝗦𝗼𝗺𝗺𝗲𝗹𝗶𝗲𝗿 Michael Rønne Sørensen, da han smagte Briegos 𝗙𝗶𝗲𝗹 𝟮𝟬𝟭𝟱 𝗥𝗶𝗯𝗲𝗿𝗮 𝗱𝗲𝗹 𝗗𝘂𝗲𝗿𝗼.

Når sådanne ord kommer ud af munden på så kompetent en person, så bliver jeg glad helt ind hjertet, og så blev det en dejlig tirsdag. Og hvorfor skal der så ikke ’mere til’ at løfte dagen fra at være god til, at den bliver dejlig?🤷🏻

Det skal der ikke, fordi alle Cappa Vins vine er næsten som mine børn (og jeg kan godt lide, når nogen siger noget pænt om mine børn – hvis det er sandt 😁). 

Alle vinene er sirligt udvalgt med min tunge, de er smagt og ’vejet’ og fundet værdige. Min tunge skal være helt tilfreds. I den bog er der ikke noget, der hedder ‘godt nok’: Enten er det godt eller også er det ikke.

Jeg vil hellere vente 𝟭, 𝟮 𝗲𝗹𝗹𝗲𝗿 𝟯 𝗮̊𝗿, før det rigtige hus er fundet end at tage noget ind, der kun er ’godt nok’ – hvis jeg er i tvivl, er jeg ikke i tvivl.
(Bagsiden er så, at der skal smages en masse vin, det må jeg tage med – it’s a dirty job…
😁)

Men Michael sagde faktisk mere end det, han sagde:

"Det her er jeg en sucker for”
“Det ville jeg gerne sidde og drikke hjemme”
“Den har en fantastisk balance, det spanske fadpræg, som bibeholder syren og er med til at løfte den”

Tak for de pæne ord Michael 🙏🏻, for din professionelle tilgang og for det gode samarbejde 🙏🏻 

Jeg forstår naturligvis til fulde Michaels begejstring – og tilføjer dette:

Vinen er moden og stadig så fuld af liv, den hviler flot i sig selv, den er nobel🤴🏻 og mangefacetteret. Den viser intense mørke, røde bær, både let støvet frugt og samtidig frisk frugt, sort peber, spicyness, og den har tannin, men modne tannier.

Med tiden og luften i glasset titter lidt 𝗹𝗮𝗸𝗿𝗶𝗱𝘀 frem, den let sødlige af slagsen, der kommer strejf af barndomsminder i form af let 𝘀ø𝗱𝗹𝗶𝗴 𝗽𝗶𝗯𝗲𝘁𝗼𝗯𝗮𝗸 og en smule chokolade. Så kommer lidt vanilje fra fadet, og de let støvede noter fra fad, let sødlige tanniner, og det bliver ved, det smager skønt😃

Vil du have nogle af de blot 3150 flasker der er lavet, så følg linket her. https://cappa.dk/products/fiel-especial-briego2015

Cappa
- kærlighed til drue
🍇, jord 🌍 og natur 🌱