“Hold kæft og drik min vin!” 🤓

“Hold kæft og drik min vin!” 🤓

08, Mar 2023
Claudio Icardi er en levemand, en original, en excentriker.
Da jeg var ung, var jeg ekstremt detaljeorienteret (nå ja, det er jeg egentlig stadig 😛) og ville altid have en masse detaljer om hver eneste vin.
 
En af de første gange jeg mødte Claudio, spurgte jeg ham, hvor mange flasker han lavede af sin Babaresco Montubert. Jeg synes selv, det var et helt uskyldigt spørgsmål.
Men den slags trivialiteter gider Claudio ikke snakke om, så han blev helt træt i ansigtet og spurgte, om jeg var fra skattevæsnet 😮 Det kunne jeg afkræfte …
 
Derefter spurgte han, om jeg prøvede at regne ud, hvor mange penge han tjente. Det kunne jeg ligeledes afkræfte …
 
Så dristede jeg mig til at spørge, med let bæven i stemmen, hvor længe den havde ligget på træfade. Svaret faldt prompte: “Til den var klar!”
 
Han fulgte op med: “Kan du lide vinen?” Det kunne jeg i allerhøjeste grad bekræfte.
“Så hold kæft og drik den!”
 
Den skulle jeg lige tygge på to gange, da jeg var ung og i forvejen lidt ærefrygtig over at sidde sammen med en stor vinmager - når man smager Icardis vine, bliver man nemlig hensat til himlen. De er præcise, elegante og nærmest svævende.
 
Nogle ville måske kalde Claudio for tosset - en original og excentriker er han i hvert fald. Men jeg er tosset med hans vine og med hans filosofi og vil i dag kalde ham en god ven 🤗
 
Vil du med ind i Claudios forunderlige verden af enestående vine, så læs mere her https://cappa.dk/blogs/vinhuse/icardi
 
Cappa Vin 🍇
- Kærlighed til drue, jord og natur
#IcardiVini
#Barolo
#Barbaresco
#CappaVin
#Drueentusiast