Det er spørgsmål, der ofte bliver stillet til smagninger.
Sidst, jeg holdt en smagning med Champagne Fernand Lemaire Depuis 1903 Champagner, meldte der sig netop sådan et spørgsmål.
En af deltagerne spurgte: “Hvad er den optimale temperatur at drikke champagne ved?” 🤷🏻
Jeg tror, svaret i første omgang skuffede spørgeren, for det blev lidt et politikersvar:
“Det bestemmer du.”
Indrømmet, det var lidt kedeligt og ukonkret.
Men sandheden er, at det kommer an på drikkeren, og på hvad du vil have ud af champagnen - hvad du gerne vil opleve.
Den klassiske tilgang er direkte fra køleskabet eller isspanden, og det kan også være dejligt. Her får du den mest sprøde, ranke, virile og forfriskende oplevelse, og det kan være skønt.
Men lader du den stå i glasset (hvis du kan 🤣), lader den få ilt og tillader den at komme op i temperatur 10-12-14 grader, ja måske endnu højere, så udvikler vinen andre noter.
Den lægger noget af friskheden og spændstigheden fra sig, og boblerne forsvinder næsten. De dybere og mørkere toner kommer frem.🥂
Til denne smagning smagte vi 2014 Myra, Lemaire 1’er blanc de blancs med lav dossage på kun 3g/l.
Ved en temperatur på 5-6 grader var den ren, stram, stringent med små noter af sten, eller stenmel og mineralsk tørhed, og syre. For nogen var den til den tørre side, og bitterheden fyldte.
Men da den havde fået 10-15 minutter i glasset - den havde fået luft, og temperaturen var på 11-13 grader - så trådte mineralet mere frem, tog mere plads og fyldte mere, end syren fik lov til før.
Sammen med frugten og boblerne udgjorde det en smuk treenighed, og pludselig var den blandt deltagernes favoritter😘
At kunne gå så højt i temperatur kræver, at vinen er af høj nok kvalitet. Når temperaturen går op, falder masken, på den måde at forstå, at den mindste fejl og ubalance stikker sit hoved frem - der er intet at gemme sig bag, det hele bliver mere ærligt.
Jeg elsker i øvrigt når mineralet og den stenede tørhed træder i karakter i en vin. Det gør noget af det samme arbejde som syre i vin gør, det strammer op, giver rankhed og renhed og elegance til vinen. Det bliver så at sige det skelet som vinen hænger sin krop på❤️
Smuk arbejde Helene Lemaire og Benoit Lemaire🙏
Så hvor ukonkret svaret fra før var, gav det pludselig mening for spørgeren - det afhænger af den, der drikker vinen, og hvad du gerne vil opnå og have frem.
Der er ikke kun én sandhed i vinens verden – jo det der er rigtigt for dig.
Lær din vin at kende, leg med den, stil dig åben for den, åbn dine sanser, sans hvad den vil fortælle dig. Arbejd med den, ligesom dygtige sommelierer gør - med temperatur, luft, iltning eller ingen iltning, karaffel etc. Der er intet rigtigt eller forkert, kun det du synes er rigtigt.
Det samme gælder med lagring af vin. Det korte svar er: Drik den når du synes den smager godt.
’Den vin der smager bedst er den der bliver drukket’.
læs mere om Fernand Lemaires vinde HER
God leg!🤗
Cappa
- kærlighed til drue 🍇, jord 🌍 og natur 🌱