Lykketræf eller skæbnebestemt?🤷🏽

Lykketræf eller skæbnebestemt?🤷🏽

31, Jan 2023

På vinmessen Prowein i 2022 ville heldet (eller skæbnen?), at jeg tilfældigvis smagte en hvid Bourgogne på vej ud ad døren den allersidste dag.

I det øjeblik, vinen ramte tungen, opstod en følelse af glæde og lykke, en omfavnelse af kærlighed for tunge og mund.

Vinen er florlet, elegant, ja nærmest svævende,🧚🏽og insisterende intens. Forfinet burgundisk creme, dansende elegance som i en drøm og den rette mængde salt-præg og syre. Den er pakket med glæde og så meget nerve, at verden stod stille for mig.
Havde jeg kun smagt denne ene vin ud af de mange hundrede på messen, så havde det været hele turen værd.🙏🏼

 

Vinen er en hvid Bourgogne Auxey-Duresses, marken hedder Les Riames, og manden bag hedder Francois de Givry.

 

Francois fortalte, at han kun laver denne ene vin, og at han intet havde at sælge af, da årgangen var udsolgt. Det bliver den hvert år.
Han har produceret 900 flasker om året de sidste par år, men har en efterspørgsel på 20.000 flasker. Tre-stjernede restauranter i Paris, der har en allokering på 6 flasker om året, tigger hvert år om mere.

Eventyret om en mand og en vin!

I 2009 fik Francois de Givry mulighed for at købe vinmarken Les Riames på kun 0,471 hektar, det mindste Monopole i Cote de Beaune. 

Marken ligger over den lille by Melin, i en højde på 370 meter over havet og med en perfekt eksponering syd-sydøst. Dengang var marken sprunget i skov, da den havde været uopdyrket siden 1930. Francois købte marken samt en nabomark, der var en smule større.

 

Ved et lykketræf, eller måske skæbnebestemt, mødte Francois den berømte vinmager Anne-Claude Leflaive, som tilbød at lave vinen for Francois på druerne fra Les Riames, men kun hvis hun måtte købe druerne fra den ’store’ mark ved siden af.
Således kom denne fantastiske vin til verden, ud til kræsne tunger og nu også til Danmark hos Cappa Vin - men kun i absurd små mængder.

Lykketræf eller skæbnebestemt? Gør det noget, hvad det er, når det smager så godt?❤️

 

Klik her og læs om vinhuset og vinen

Cappa

- kærlighed til drue, jord og natur 🍇

#CappaVin

#Drueentusiast

#LesRiames

#FrancoisDiGivri

#StorBourgogne