I 2019 klippede Francois Lequin stokkene på sin 𝗖𝗵𝗮𝘀𝘀𝗮𝗴𝗻𝗲-𝗠𝗼𝗻𝘁𝗿𝗮𝗰𝗵𝗲𝘁 Charrieres-mark. Men inden han klippede stokkene, tog han de skud, der senere skulle bruges til det nye plantemateriale til at genplante marken med🌱 De unge skud blev podet på rodstokke hos en Greffer (Grafter), en vin-planteskole (pépiniériste viticole).
Herefter lå Charrieres-marken brak og samlede kræfter i to år.❤️
Efter et par års ’pleje’🤱 genplantede Francois i 2021 Charrieres-marken med de unge hjemvendte vinstokke samt skud taget fra hans Chassagne-Montrachet Clos Devant mark.
I 2023 var Francois klar til den første høst på den nyplantede mark.
Og det er så her, 𝗺𝗶𝗿𝗮𝗸𝗹𝗲𝘁 opstår, og hele min vin-barndomslæring rystes i sin grundvold!
Hvordan kan en vin, lavet på stokke der kun er fire år gamle, have så meget karakter, smage så godt, have så meget 𝘃𝗶𝘁𝗮𝗹𝗶𝘁𝗲𝘁, kælen og slikket frugt og vise så mange sider og nuancer?!
For selvom vinstokkene er purunge, så har vinen utrolig meget karakter. Udover den rene frugt, de cremede skønne Bourgognenoter, forsigtig honning🍯 og nødvendige livgivende syre, har vinen så meget liv og charme, så meget smag, at man bliver ramt af Amors forelskelsespil💘 på stedet!
Skulle jeg sætte et enkelt ord på, ville det være 𝘃𝗶𝘁𝗮𝗹𝗶𝘁𝗲𝘁🥂
Francois tilskriver det råmaterialet (kvaliteten af stokkene) og så det særlige Terroir, der er på marken Charrieres.
Terroiret er fantastisk, og marken ligger kun et meget kort stenkast på cirka 40 meter fra 1. cru marken Vide Bourse og et lidt længere stenkast på cirka 70 meter fra den legendariske 𝗚𝗿𝗮𝗻𝗱 𝗖𝗿𝘂 𝗕𝗮𝘁𝗮𝗿𝗱-𝗠𝗼𝗻𝘁𝗿𝗮𝗰𝗵𝗲𝘁.
Jorden indeholder en del ler, den er tung, dyb og rig. Eneste ulempe er, at René Lequin-Colins del af marken kun er 1.731 m2 = 0,173 hektar (til sammenligning er en fodboldbane ca. 8.000 m2), og der er kun lavet 450 flasker, hvoraf de 120 lykkeligvis er allokeret til os i Cappa Vin.
Tag vinen med i en mark mod mark smagning op mod René Lequin-Colins andre Chassagne-marker, og oplev hvordan de samme aromaer og smagsindtryk kommer op ad glasset på forskellig måde og i forskellig rækkefølge.
Læs mere om Charrieres HER
Læs mere om René Lequin-Colins vine HER
Vinen er naturligvis certificeret økologisk.
Cappa
- kærlighed til drue 🍇, jord 🌍og natur 🌱