Arven efter Babette kan smages og mærkes🤗

Arven efter Babette kan smages og mærkes🤗

22, Jan 2026

Ejeren af B-Spis, Brian, har sin gastronomiske baggrund på Restaurant Babette i Vordingborg, hvor Henrik Pedersen og Vivi Schou huserede i en menneskealder og satte nye standarter for dansk gastronomi og værtskab.

Brian har taget denne arv med sig til Næstved og perfektioneret den på B-Spis
❤️

Det var derfor let at vælge B-spis til en Winemakers dinner, da Ingrid Groiss (Østrig) og Claudio Icardi (Barolo) besøgte Danmark.

Vi blev i den grad B-spist og B-værtet, og gastronomien og værtskabet matchede vinenes perfektion og præcision – lærlingen er blevet mesteren selv 🙏

B-grænsningens kunst er svær, men jeg nøjes med et udpluk af vinene:

To af Ingrid Groiss’ vine var Grüner Veltliner Braitenpuechtorff og Pankraz Reserve Grüner Veltliner. Druerne til Braitenpuechtorff er hentet på tre af Ingrids crumarker, men høstet en uge tidligere end ved enkeltmarks cru-vine.

Det giver noget af dybden og intensiteten fra crumarkernes terroir, mens vinen B-holder en let drikkelighed.

Vi sluttede af med Ingrids tophvidvin, Ried in der Pankraz Reserve Grüner Veltliner. Vinen er gæret med ca. 15% afstilkede druer, som ikke knuses men ligger hele i ca. et år på brugte fade for ekstra struktur og tannin.
Vinen er en bestemt dame med tyngde, bredde, intensitet og generøs med stor saftighed og god syre, creme og fedme. I sandhed en stor vin med stort anvendelses- og lagringspotentiale.

Brian B-værtede gæsterne med en blindsmagning, 2005 Barbaresco Montubert, Icardi – naturligvis fra magnum.

Når Nebbiolo bliver så gammel, er det som at træde ind i Aladdins hemmelige hule af dybde, finesse, elegance, noter, nobelhed, mystik, kærlighed, glæde og overraskelser. Den B-viser, hvorfor Nebbiolo er blandt verdens 2-3 mest ædle røde druer.

Du får myriader af noter: Vilde jordbær, måske lidt hindbær, ribs, blåbær. Der er skovbund, elegant forsigtig lakrids, der er lidt musk/dyr - og lige der kom der gazebind og kamfer (kan du huske Falck-kassen?). Måske kommer der lidt sort peber og en smule røg.

Lad glasset stå 5-10 minutter. Hver gang, du vender tilbage, får du nye oplevelser (det er også derfor, magnum er god 😁).

Hov, så kommer der mælkechokolade! Du får tørrede kirsebær, blåbær, ribs, pibetobak, fidibus, cedertræ, tjære, og personligt bliver jeg især glad, når jeg møder mint – måske først efter vinen har stået på karaffel til andendagen, for det kan den, selvom den er 20 år gammel.

Trods vinens alder har den stadig syre og tannin, kun nok til at underbygge og næsten u-B-mærket holde styr på balancen - som den diskrete bas i en melodi, du kun opdager, hvis du leder efter den🎸

Så havde jeg alligevel svært ved at B-grænse mig 🙈 – bær over med mig 🙏

Vil du også opleve maden og Brians varme B-værtning, så gå ind her og book et bord b-spis.dk HER

Vil du også opleve vinene, så klik 

Icardi 
Groiss 

Cappa vin

 - kærlighed til drue 🍇, jord 🌍 og natur 🌱