Masson-Blondelet, Sancerre & Pouilly-Fumé, Loire, Frankrig
Masson-Blondelet, Sancerre & Pouilly-Fumé, Loire, Frankrig
Masson-Blondelet, Sancerre & Pouilly-Fumé, Loire, Frankrig
Masson-Blondelet, Sancerre & Pouilly-Fumé, Loire, Frankrig
Masson-Blondelet, Sancerre & Pouilly-Fumé, Loire, Frankrig
Masson-Blondelet, Sancerre & Pouilly-Fumé, Loire, Frankrig

Masson-Blondelet, Sancerre & Pouilly-Fumé, Loire, Frankrig

Søskendeparret Mélanie og Pierre Masson er den 14. generation vinbønder i familien og kan dokumentere sin vinbondeslægt helt tilbage til 1550. Siden år 2000 har de sammen drevet Domainet Masson-Blondelet. Vingården har 22 ha i Pouilly-Fumé og 4 ha på den anden side af floden, i Sancerre.

 Vingården har primært tre slags terroir: På den højre side af floden i Pouilly-Fume har de Kimmeridgean Marl, flint og limestone, og på venstre side af Loire floden, i Sancerre, har de limestone og flint. 

 Masson-Blondelet laver terroir-baserede vine, hvor vinene holdes på enkelt-plots niveau for at fastholde og bevare terroirets karakteristika i vinene. En praksis, som ikke var udbredt i området tilbage i 1970’erne, hvor forældrene indførte denne praksis.
Inspirationen kom fra Bourgogne, hvor faderen læste jura og sideløbende arbejde på en vingård for at financiere sit studie.


Terroiret, elegancen, renheden og ærligheden i vinene og i marken er vigtig for Masson-Blondelet.

Som Mélanie Masson selv udtrykker det: “The most important for us is the honesty in our wines and our vineyards. Honesty in that sense that the wines are clean, clear, straight and expresses the soil they have grown in, and that the soil ‘talks’ through the wines, and that the wines bring joy and happiness to those who drink it.”

Og det gør Masson-Blondelets vine. Da jeg første gang smagte deres vine, fremtvang det en spontan reaktion i form af et smil på læben og en følelse af glæde og ro, som glæden ved at mødes med en gammel ven, man ikke har set længe. 

 Vingården laver både Sancerre og Pouilly-Fumé. Begge dele lavet på ren Sauvignon Blanc. Begge vintyper spiller indenfor det samme smagsunivers. Forskellen på de to appellationer er, at Sancerre er en smule mere stringent, og syren er mere udtalt, og den har lidt mere græs.
Pouilly-Fumé har lidt mere korpus og fedmerig frugt, men samtidig også den høje, rene mineralske syre, så vinene ikke bliver kluntede, men stadig fremstår med høj præcision og er læskende. 

Kvaliteten er høj, præcisionen er stor, glæden uomtvistelig og mængderne desværre små.  

 Selve vingården ligger midt i Frankrig 200 km syd for Paris og kun 100 km fra Bourgogne, i hjertet af Pouilly Fumé, i Pouilly-sur-Loire, og består af tre etager gravet ind i undergrunden, så vinifikationsprocessen kan opereres ved hjælp af tyngdekraften.

Vinmarkerne kultiveres udelukkende med maskinel og manuel kraft og helt uden brug af kunstgødning, pesticider og herbicider.