Barbaresco Montubert, Icardi, Piemonte, Italien 2016 Magnum

Område
Piemonte
Druesort
Nebbiolo
Årgang
2016
Alkoholprocent
14%
995,00 kr
995,00 kr

En højkvalitets Barbaresco fra Icardi. Montubert er en kompleks Nebbiolo vin med mange smags- og duftindtryk. Du finder rosenblade, cedertræ, tobak, en støvet kant og mælkechokolade - og frugt ‘en masse’. Selv i sine unge år, allerede efter 4-5 år, giver vinen meget fra sig. Den har et utal af aromaer, tannin og samtidig en forbavsende blød frugt. Balancen er flot, og på trods af sin styrke er den feminin, elegant og nobel.

Læs mere om vinen

Se mere om vinhuset

Barbaresco Montubert, Icardi, Piemonte, Italien 2016 Magnum

En kompleks næse møder dig i Icardis Montubert Barbaresco. Hver gang du stikker næsen i glasset, kommer der nye hilsener og nye noter. Du finder rosenblade, ribs, mælkechokolade, viol, cedertræ, tobak, anis og sommerregn på støvet lerjord, og samtidig en uimodståelig kælen og charmerende frugt samt tydeligt tilstedeværende afmålte tanniner.

Nebbiolo er notorisk kendt for sine tanniner, og til tider sine barske tanniner. Claudio Icardi formår at tæmme dem, så de - selv når vinen er ung - bliver afrundet og behagelige og blot ligger og understøtter vinen.

Selvom denne Barbaresco kan tilgås i en ung alder, har den et stort lagringspotentiale på 20 år og mere. Med tiden vil vinen blive mere rolig og forfinet, og aromaerne vil blive mere komplekse og udviklede. Anis vil udvikle sig i retning af lakrids og spejdersnus, der vil komme stjerneanis og mint, og rose og mælkechokolade vil blive tydeligere.

Vinen ligger 24 måneder på nye, store 5.000 liters træfade (botte).

Icardi laver to Barbaresco’er, Montubert og Starderi. Montubert er mere elegant, rolig, dyb, forfinet og en smule genert. Starderi er mere opulent, viril, up front, lige til og mere potent; den kommer farende op ad glasset og springer på dig.
Hvilken stil, man er mest til, er udelukkende et spørgsmål om smag. De to vine er lavet og behandlet ens, den eneste forskel rent teknisk er terroir, det sted vinen er dyrket, og der er under 1.000 meter mellem markerne.
Prøv at smage de to vine op mod hinanden, og gå på opdagelse i hvor stor indvirkning terroir har for smagen i vinen.

Vinen er certificeret økologisk.

Se vine fra vinhuset

Icardi, Piemonte, Italien

Midt mellem Alba og Asti strækker de stejle og høje bakker sig så langt øjet rækker, ja nogle ville kalde dem bjerge, og her ligger vingården Icardi. Vinhuset er over 100 år gammelt og drives i dag af søskendeparret Mariagrazia og Claudio Icardi.