Cascina d'Or, Monferrato Rosso, Icardi, Piemonte, Italien 2020

Område
Piemonte
Druesort
Nebbiolo, Cabernet og Barbera
Årgang
2020
Alkoholprocent
13,5%
149,00 kr
149,00 kr

Cascina d’Or Rosso fra Icardi har tydelige Nebbiolo-toner, stringenthed, tørhed, intensitet, cigarkasse og viol - kombineret med saftighed fra Barberaen og krop fra Cabernet’en samt noter fra fadlagringen. Tilsammen giver det en vin med flere niveauer og dybder, en tilpas umiddelbarhed og en elegant tæthed. Giv vinen tid! Og bemærk hvordan vinen efter lidt tid i glasset åbner op for flere lag og nuancer, og hele tiden fornemmer du Nebbioloen ligge i baggrunden, og en lille kant af mælkechokolade titter frem.

Læs mere om vinen

Se mere om vinhuset

Cascina d'Or, Monferrato Rosso, Icardi, Piemonte, Italien 2020

Kombinationen af Nebbioloens kompleksitet, modspil og dybder, og så de mere umiddelbare Cabernet Sauvignon og Barbera, skaber en vin, som både kan værdsættes af connaisseuren, der gerne vil gå på opdagelse og lede efter nye noter og lag - og samtidig tilfredsstille den, der blot vil drikke et godt glas vin, uden at lede og nørde. Den har bid og kant, og tæt, glat blød frugt, mellem tyngde, blødhed, den er rank saftig, og præcisionen og balancen er på plads.

Cascina d’Or Rosso fra Icardi er lavet på 60% Nebbiolo, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Barbera og har 18 måneder på nye franske barrique (225 liters fade). Nebbioloen er hentet på en Barbaresco-mark.

En vin, der drikker godt allerede efter 2-3 år, men som også sagtens kan ligge 10-15 år.

Vinen er certificeret økologisk.

Se vine fra vinhuset

Icardi, Piemonte, Italien

Midt mellem Alba og Asti strækker de stejle og høje bakker sig så langt øjet rækker, ja nogle ville kalde dem bjerge, og her ligger vingården Icardi. Vinhuset er over 100 år gammelt og drives i dag af søskendeparret Mariagrazia og Claudio Icardi.