Riesling Grand Cru Pfersigberg (Hertacker), Paul Ginglinger, Alsace, Frankrig 2019
Druerne til Ginglingers Grand Cru kommer fra en enkelt mark, Grand Cru-marken Pfersigberg. Men ikke nok med det: De kommer fra det lille parcel på marken, der hedder Hertacker. Her er med andre ord tale om super lokalt terroir.
Denne lille parcel på Pfersigberg har et særligt terroir, Hertacker beryder 'hård jord' og består primært af ler, og samtidig ligger den et par hundrede meter højere end 'Ortel', og tættere på bjergene, hvilket giver mere kølighed til marken og vinen. Det betyder at vinen bliver mere stringent, slank, intens, kompakt og genert udtryk, og smagsprofilen bevæger sig mere i lime, citrus spektret - vinen holder mere igen og er mere genert i en ung alder, og samtidig har den et utroligt liv foran sig, på 20-30-40 år, måske mere.
Michel Ginglingers grundighed og nidkærhed byder ham at lave dette lille stykke for sig. Han laver også en anden Riesling Grand Cru Pfersigberg men fra den parcel, der hedder Ortel. Selvom de to vine kredser om det samme smagsunivers, så har Riesling Grand Cru Ortel en anden smags- og aromaprofil. Ortel er mere umiddelbar, åben, ligetil udadvendt i glasset, og viser sig hurtigere frem for dig, en Pfersigberg Hertacker gør. Samtidig fylder abrikos, ananas og fersken mere af billedet i Ortel. Men Hertacker kan lokkes frem, og efter 30-60 minutter i glasset folder Hertacker sine vinger ud og byder på lige så meget som Ortel, måske endda mere på den lange bane.
Prøv at smage de to vine op mod hinanden og oplev, hvor stor forskel der kan være på to vine fra samme mark, men med hvert sit terroir!
Da juryen havde afsluttet sin votering på 2005 konkurrencen af "Riesling du Monde" i Strasbourg, var der guldmedalje til Paul Ginglingers Grand Cru udgave af sin Riesling fra Ferskenbjerget - Pfersigberg. Det franske skulderklap kom samtidig med, at Paul Ginglinger som ejendom fik tildelt guldmedaljen af det tyske internationale vinmagasin "Alles über Wein". Siden da er det kun gået fremad med husets topvin på Riesling.
Vinen er certificeret økologisk.