Surisjvan, Nebbiolo Langhe, Icardi, Piemonte, Italien 2020

Område
Piemonte
Druesort
Nebbiolo
Årgang
2020
Alkoholprocent
13,5%
279,00 kr
279,00 kr

Surisjvan har en flot, klar rød farve og blød Nebbiolo-næse med hint af diskret syre. I munden en skøn, glat og saftig frugt, og en forfriskende liflig frugtsyre med et bestemt men afmålt tannin-bid. Vinen er både ren, rank, levende og saftig og har masser af karakter og Nebbiolo-noter. Du får noter af tørrede frugter, cedertræ og viol og en gavmild, læskende frugt.

Læs mere om vinen

Se mere om vinhuset

Surisjvan, Nebbiolo Langhe, Icardi, Piemonte, Italien 2020

En glat, levende og opløftende vin. Med sin charmerende frugt smiler den til dig og byder dig nærmere, og samtidig er den sin egen. Selvom Surisjvan har noget æterisk lethed og svævende over sig, så er en god portion nerve, vilje og bestemthed også til stede i vinen.

Du får lette og flygtige noter af Kongen af Danmark, fidibus, hindbær og kælen, blød og saftig frugt med et blidt bid af Nebbiolo-tanniner, så munden holdes renset, ren og klar til en tår mere.

Nebbiolo Langhe kaldes ofte for den lille Barbaresco, og hovedparten af druerne til Surisjvan kommer netop fra Barbaresco-marken, og resten kommer fra marken lige uden for Icardis vingård.

Surisjvan betyder ’Ivans smil’ på Piemontesisk dialekt og er dedikeret til Claudio Icardis søn, Ivan.

Vinen ligger 15 måneder på nye træfade. 

Vinen er certificeret økologisk.

Se vine fra vinhuset

Icardi, Piemonte, Italien

Midt mellem Alba og Asti strækker de stejle og høje bakker sig så langt øjet rækker, ja nogle ville kalde dem bjerge, og her ligger vingården Icardi. Vinhuset er over 100 år gammelt og drives i dag af søskendeparret Mariagrazia og Claudio Icardi.